Diabetes kaldes også for sukkersyge. Når du har diabetes danner kroppen ikke tilstrækkeligt insulin, eller kroppen kan ikke bruge insulinet. Insulin sørger for, at kroppens celler kan optage sukker fra blodet. Cellerne bruger sukkeret til at leve af. Insulin dannes i særlige celler i bugspytkirtlen, kaldet beta-celler eller insulinproducerende celler. Der dannes mest insulin i forbindelse med måltiderne.
Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens immunforsvar angriber og tilintetgør sine egne insulinproducerende celler. Ved denne form for diabetes dannes derfor ingen insulin. En type 1-diabetiker skal have insulin tilført som daglige indsprøjtninger resten af livet for at overleve.
EN HIDTIL UKENDT FORM
De hidtil mest kendte former for diabetes er type 1- og type 2-diabetes. Men i de seneste år har det vist sig, at type 1½-diabetes er lige så udbredt som type 1 diabetes. Diabetesforeningen anslår, at omkring 25.000 danskere har type 1½- diabetes.
Type 1½-diabetes går også under betegnelsen LADA, der på engelsk står for Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood (skjult autoimmun voksen-diabetes).
Har du først udviklet type 1½-diabetes, har du sygdommen resten af livet. Men med en tidlig diagnose kan du hurtigere komme i relevant behandling og udskyde eller undgå følgesygdomme. Forskerne har endnu ikke fundet frem til, hvad der udløser type 1½-diabetes, og sygdommen kan derfor ikke forebygges.
Type 1½-diabetes er en kronisk sygdom. Der udvikler sig over flere år. Ved type 1½-diabetes ødelægger kroppens eget immunforsvar de celler, som producerer den insulin, der regulerer dit blodsukker. I modsætning til type 1-diabetes går denne udvikling langsomt, og sygdommen bryder derfor sjældent ud hos personer under 30 år.
På grund af den langsomme udvikling kan type 1½-diabetes i starten forveksles med type 2-diabetes. Et typisk tegn på at du måske har type 1½-diabetes og ikke type 2-diabetes er, hvis du er slank og generelt set lever sundt.
Når type 1½-diabetes er fuldt udviklet, ligner den type 1-diabetes.
Type 2-diabetes er en livsstilssygdom, man kan også være arveligt. Det vil sige, at den kan opstå som en følge at det liv, man vælger at leve. De faktorer, som især kan øge risikoen for type 2-diabetes, er manglende fysisk aktivitet i hverdagen og overvægt – særlig hvis de overflødige kilo sidder på maven. Type 2-diabetes hos forældre og søskende er også en faktor, der øger risikoen for af få sygdommen.
Diabetes kan medføre, at blodkarrene i nethinden hvor synet dannes kan blive utætte eller lukkes til selv om du syntes at dit syn er normalt kan der være lette forandringer på nethinden. Hvis det opdages i tide kan forandringerne behandles inden de truer dit syn.
Vabler skal tilses, da der er fare for betændelse, hvis den lades urørt. Området skal dækkes af et plaster, for at forhindre bakterier i at trænge ind i den tynde hud.
Hvis du har fået et sår, bør du kontakte din praktiserende læge eller fodterapeut for at komme under behandling.
Mandag: efter aftale
Tirsdag: efter aftale
Onsdag: efter aftale
Torsdag: efter aftale
Fredag: efter aftale
Lør / Søndag: efter aftale.
Udebehandling efter aftale.