Skovejledning

SKOVEJLEDNING

 

  • Naturmaterialer som f.eks. skind, læder og goretex er materialer, hvor foden kan ånde frit – dette er at foretrække ! Indvendigt, bør pyntestikninger og andre ujævnheder undgås.
  • Fodtøjets indvendige mål, bør være 8-10 mm længere end fodens totale længde, når man står på jorden, og man beregner altid efter den længste tå.
  • Bredden skal svare overens med fodens naturlige form (bred/smal fod), og der bør være plads til at tæerne kan spredes og løftes.
  • Tåkappen skal være så høj, at der ikke forekommer tryk på storetåen og de små tæer.
  • Bagkappen skal være stabil og slutte fast om hælen, idet den er med til at styre foden under gang. Hælskålen skal omslutte foden/hælen således, at den ikke glider frem under gang.
  • Lukkeanordningen bør være snørebånd, justerbart spænde, velcrobånd el.lign., der bevirker at fodtøjet tilpasses fødderne – således at fødderne fastholdes under gang, uden at skoen klemmer/strammer.
  • Hælen skal have god berøringsflade med underlaget, god stødabsorption samt være max. 2 cm. i I højden for at give en naturlig gangafvikling.
  • Sålen skal være skridhæmmende, gerne kuldeisolerende, let og bøjelig – og helst være af naturmateriale, eller af syntetisk materiale som rimeligt tilgodeser ovennævnte punkter.
  • Tip

Det er bedst at købe fodtøj sent på eftermiddagen, da fødderne kan hæve op i løbet af dagen.

 

Ved køb af hjemmesko:

De skal være af god kvalitet med en svedabsorberende evne (naturmateriale), og bør ved brug på bare gulve/fliser have skridhæmmende såler.

Hjemmesko benyttes ofte mange timer om dagen, brug derfor skovejledningens forslag til at finde de hjemmesko som passer netop Dem.

 

Ved køb af fodtøj til indlæg:

Prøv altid fodtøjet med en tyk sål i, da det fylder svarende til et indlæg.

Gem altid bon/kvittering, eller få en aftale med forretningen så fodtøjet kan returneres, hvis det ikke passer.

 

 

 

Daglig fodhygiejne

Vask dine fødder i lunkent vand med en mild uparfumeret sæbe (ph 4 – 6) skyl herefter grundigt med vand,

så alle sæberester fjernes

  • Undgå lange fodbade, da det opløser og udtørrer huden.
  • Tør fødderne grundigt, især mellem tæerne.
  • Har du tør hud, bør du smøre fødderne med uparfumeret fodcream, undgå at smøre mellem tæerne, p.g.a. risiko for fodsvamp og revner.
  • Skift strømper hver dag – strømperne må ikke stramme, hverken ved tæerne eller ved strømpens øverste elastikkant.
  • Brug strømper af uld og bomuld.

 

Kontakt os

TLF.: 25 150 160

mob: 22 55 53 05

Mandag: efter aftale

Tirsdag: efter aftale

Onsdag: efter aftale

Torsdag: efter aftale

Fredag: efter aftale

Lør / Søndag: efter aftale.

Udebehandling efter aftale.

 

Vi Modtager Dankort.